Liturgier til internationale gudstjenester
21/12/2022
Chin Chin, som vi kender hende (Biak Chin Par Lian) har lavet fire liturgier til internationale gudstjenester. Emnerne er Helligtrekonger, fred med forbøn, Fadervor og én med valgfrit tema. Liturgierne lægger op til at flere sprog inddrages i gudstjenesten med bønner, tekstlæsninger, oversat prædiken og andre indslag, f.eks. kor af forskellige sproggrupper. Og så lægges der op til internationalt kaffebord efter gudstjenesten.
Chin Chin har været ansat i Haderslev Stift som migrantkonsulent, men stiller sine ideer til rådighed for os alle. De fire liturgier kan findes på hjemmesiden liturgi.dk – her er et direkte link.