Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Mayday Myanmar

24/05/2023

I uge 21 går organisationerne Caritas Danmark, Danmission, Baptistkirken i Danmark og Chin Christian Association Denmark sammen om at vise solidaritet med Myanmars hårdt prøvede kirker og befolkning.
Mayday Myanmar sender live på Facebook torsdag den 25. maj, kl. 19.00-20.00. Bl.a. medvirker generalsekretær Torben Andersen fra Baptistkirken i Danmark. Du kan følge med på Chin Community In Denmarks Facebookside her: Chin Community In Denmark – CCDK | Facebook.

Webmediet baptist.dk bringer to artikler i anledning Mayday Myanmar:
Den ene informerer om den fælles kampagne, der bl.a. indeholder en opfordring til at støtte moralsk ved at bruge hashtagget #MaydayMyanmar på sociale medier. Læs mere her.

Den anden artikel er en personlig beretning fra Chin Chin (Biak Chin Par Lian). Hun fortæller om militærets angreb på byen Chuncung, en forstadsby til Hakha, hovedbyen i chin-staten. Chin Chin flygtede fra Chuncung for 20 år siden, men hendes familie bor stadig i byen. Eller – det gjorde de indtil militæret angreb. Nu er de flygtninge i Hakha og Chin Chin fortæller, at det vil tage hele 2023 at genopbygge familiens huse i Chuncung. Samtidig er der mangel på mad til både dyr og mennesker. Læs hele beretningen her.

I forbindelse med #MaydayMyanmar-kampagnen opfodrer BaptistKirken til også at støtte økonomisk. Det kan ske på MobilePay 330048 eller konto 3201 0010042879 mrk. Myanmar.