Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Menneskerettighedssøndag – sidste søndag i kirkeåret

17/11/2021

På de netop afholdte regionale møder har ledelsen opfordret til at sætte menneskerettigheder, herunder trosfrihed, på som tema for en årlig søndag i menighedernes gudstjenesteplan. Ledelsen foreslår den sidste søndag i kirkeåret, da adventssøndag ofte er optaget af andre traditioner. Tidligere har der være lanceret noget fra BWA (Baptisternes Verdens Alliance), men vi har ikke set noget i år. Da det allerede er den kommende søndag (21. november i 2021) er det nok for sent at planlægge det store indhold nu, men generalsekretær Torben Andersen opfordrer til forbøn for verdens undertrykte og forfulgte. Han oplyser i øvrigt, at Jan Kornholt og Vibeke Dalsgaard tidligere på året deltog i et online kursus om netop disse emner udbudt af IBTSC (International Baptist Theological Study Centre) i Amsterdam og gerne vil hjælpe menigheder med at sætte menneskerettigheder og trosfrihed på dagsordenen.