Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Mudderskred i Canada og flygtninge i Etiopien

Også i denne uge beder Baptist World Alliance, BWA, om vores forbøn grundet kriser rundt om i verden. I det nordlige Amerika og Canada har enorme regnskyl afskåret bl.a. Vancouver for omverdenen. Mudderskred har ødelagt hovedveje, og store landbrugsarealer er pt. ubrugelige. Det forudsiges, at det kan betyde fødevaremangel senere.
I Etiopien beder baptistpræster om forbøn grundet interne flygtninge fra Tigray-regionen, der er plaget af borgerkrig. Disse titusinder af mennesker, voksne og børn, mangler alle fornødenheder, og kirkerne i området forsøger at hjælpe. Nødhjælp kan sendes via BWA.
Endelig er to store baptist-lande på forbønslisten: I Indonesien er der ca. 125.000 baptister fordelt på tre kirkesamfund. Her takker man for medicin, som er givet til et lokalt baptist-hospital.
I Filippinerne er der 900.000 baptister fordelt på fem kirkesamfund. Også her er fokus på sundhedsvæsenet, især grundet Covid-19.
Læs mere i bedebrevet.