Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Møder med Teologisk Forum og IM

15/05/2019

Ledelsen har haft møder med to af de aktive udvalg i vores kirkesamfund. Teologisk Forum, som består af formand Johannes Aakjær Steenbuch, Bent Hylleberg, Christian Bylund, Bodil Højbak Møller og Thai Hon Thin Tuep er et meget produktivt udvalg. De arbejder lige nu med en bog om nadveren, som giver perspektiver på baptisternes nadversyn, men også inspiration fra andre kilder.
Udvalget har tilbudt at redigere den del af baptistkirken.dk som handler om inspiration. Det var et tilbud, som ledelsen ikke var længe om at takke ja til, og med sædvanlig ildhu er Johannes gået i gang med det. Dermed bliver der også en præsentation af alle vores udgivelser og hvordan de kan bruges, bl.a. i cellegrupper, bibelgrupper, fællesskabsgrupper eller hvad de nu hedder.
International Missions udvalg kunne fortælle, at familien Mortensen i Rwanda er velfungerende og at der tages nye initiativer. Derfor er arvemidler til international mission meget velkomne og kan betyde bl.a. en øget indsats omkring kvinder og børn.