Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Musikgudstjeneste i Karmelkirken

04/01/2018

Karmelkirken skriver:
“Søndag 7. januar kl. 14.00 afholder vi musikgudstjeneste i Karmelkirken, hvor Lise Hjørne og Karen Kirstine Nielsen vil synge og spille for os. Vi har senest oplevet dem ved en stemningsfuld gudstjeneste palmesøndag og ser frem til at lytte til de to unge piger igen.
Vi glæder os meget til at kunne starte 2018 på denne festlige måde med sang og musik.
Lise har modtaget undervisning af sopran, Annette Bo Nielsen på Aalborg Talentakademi. Derudover har hun taget uddannelsen som kirkesanger på Vestervig Kirkemusikskole. I 2017 er Lise blevet optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor hun undervises af sopranen Bodil Øland.
Karen har spillet klaver fra sin barndom, er nyuddannet organist fra Vestervig Kirkemusikskole og søger ind på uddannelsen på Jysk Musikkonservatorium, mens hun arbejder som organistvikar i flere kirker i Aalborg.
Efter gudstjenesten fejrer vi INFOs 25 års jubilæum med en festlig servering i den lille sal.”