Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ny forstander til TPOE

Tølløse Privat- og Efterskole, Baptisternes Skoler, holdt generalforsamling 19. april. På mødet blev bl.a. et flot årsregnskab for 2017 fremlagt og planer for bygning af en ny samlingssal blev præsenteret.
Birk Christensen, skolens forstander gennem 11 år, har ønsket at gå på pension til sommer, så bestyrelse og medarbejderrepræsentanter havde arbejdet hårdt og hurtigt for at kunne præsentere skolens fremtidige forstander for generalforsamlingen. Det bliver Henrik Kristiansen, som har været ansat på skolen i mere end 15 år – siden 2012 som en del af skolens ledelsesteam. Henrik er uddannet præst på Baptisternes Teologiske Seminarium og læreruddannet på Holbæk Seminarium.
Formand for bestyrelsen, Lars Gaarden, fortæller: ”Vi er meget glade for, at vi modtog mange interessante ansøgninger, da vi opslog stillingen og at vi med Henrik får en kvalificeret forstander, der har rødder både på skolen og i vores bagland. Vi ser frem til sammen med Henrik at fortsætte skolens gode udvikling.”