Ny generalsekretær i Rwanda
07/06/2023
11. maj var der General Assembly i AEBR, Baptistkirken i Rwanda, hvor der bl.a. var valg til generalsekretær. Der var to kandidater til valget: Den siddende generalsekretær Biskop Emmanuel Ndagijimana og Biskop Elizaphanie Ndayambaje fra Gisenyi. Det var et meget fredeligt valg, hvor begge kandidater præsenterede sig selv og deres visioner for AEBR, men kort før valghandlingen trak Biskop Emmanuel sit kandidatur tilbage, og Biskop Elizaphanie blev valgt med 100 % af stemmerne. 24. maj var der officiel overdragelsesceremoni, hvor der blev skrevet under, og AEBRs stempel blev overdraget til den nye generalsekretær.
”Vi ser frem til at møde ham og håber på et godt samarbejde i de kommende fem år”, udtaler Lise Emming.
På billedet ses ansatte i AEBR. Manden med rød skjorte og grå jakke er den nye generalsekretær.