Ny redaktør af håndbogen søges
22/11/2017
Torsten Wendel-Hansen har i ganske mange år været redaktør af BaptistKirkens håndbog. Han har nu varslet sin ’opsigelse’, så derfor leder BaptistKirken efter hans arvtager. Og Torsten har meldt sin afgang i så god tid, at vedkommende kan få lov til at kigge ham over skulderen i det kommende forår, hvor håndbogen 2018 produceres. Håndbogen samler alle væsentlige oplysninger fra såvel kirkesamfund som de enkelte medlems-menigheder og er et redskab for mange, når de skal i kontakt med hinanden. Det er her man finder referater fra landskonferencerne, årsberetninger, regnskaber, værdier, personalia, samt oversigt over udvalg og også internationale kontakter.
Er du administrativt begavet og har lyst til at bidrage til funktionen i vores kirkesamfund, kan du henvende dig til formand Per Beck på 2447 7668 eller Per.Beck@skolekom.dk.