Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Travl uge i Burundi

Travl uge i Burundi

22/11/2017

I denne uge står den på en tre dages ’Business training’ i børneprojektet. Her er over 100 repræsentanter fra de mange børnegrupper samlet i Bujumbura for at lære mere om at starte små forretninger op og hvad man skal gøre i den forbindelse. Børneprojektet hjælper for tiden 860 børn og deres familier – altså mere end 6.000 mennesker. En vigtig del af projektet er, at grupperne fortsat kan hjælpe familierne, når den direkte projektstøtte ophører. Det skal denne træning sammen med andre gode initiativer sikre. Ønsker man at støtte disse aktiviteter kan der indbetales på MobilePay 2299 6483 eller konto 3201 10042879, mrk. Børn. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.
Tirsdag samledes også repræsentanter fra distrikterne i Baptistkirken i Burundi (UEBB) til samling, inden der onsdag er præstesamling og torsdag generalforsamling i UEBB. Vigtigste punkter på dagsordenen her er optagelse af nye selvstændige menigheder, økonomien og nye vedtægter. På grund af den stigende fattigdom, har menighederne det rigtig svært for tiden, så husk vores søstre og brødre i jeres forbøn.