Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Nye ansigter i Dutabarane

Nye ansigter i Dutabarane

15/11/2017

Morten Kofoed fortæller fra Burundi, at Dutabarane – Baptistkirken i Danmarks partner i Burundi – sidst i oktober har afholdt generalforsamling og valgt ny bestyrelse og formand. Den nye formand er biskop i den Anglikanske kirke og hedder Eraste Bigirimana. Det betød samtidigt et farvel til Juvenal Nzosaba, der også har været generalsekretær i Baptistkirken i Burundi.
Under generalforsamlingen blev Vicomte Nkunda præsenteret som ny national leder. Han skal fremover stå for den daglige drift af Dutabarane, der efter et par hårde år igen har fået vind i sejlene i form af nye projekter – bl.a. et par landbrugsprojekter, som Baptistkirken i Danmark har været med til at finde finansiering til.
Dutabarane arbejder for at udrydde hiv/aids og fattigdom i Burundi – bl.a. ved hjælp af etablering af spare- og lånegrupper. Vil du være med til at støtte arbejdet, kan der indbetales penge via MobilePay 2299 6483 eller konto 3201 10042879. Mærk indbetalingen ‘Dutabarane’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

Billedet viser Dutabaranes nye formand Eraste Bigirimana.