Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nyt fra Myanmar

29/03/2017

Onsdag lander Morten Kofoed, sekretær for international mission i Myanmar. Morten skal først besøge vores venner i Chin-staten for at mødes med Chin-statens baptistsamfund og drøfte nye projektmuligheder. I perioden 2013-2015 afviklede vi i fællesskab et såkaldt katastrofeforebyggelsesprojekt, og nu skal det undersøges, om der skal laves en opfølgning på det.
Herefter går turen videre til Kachin-staten, hvor der er møder med baptistsamfundet her samt deres udviklingsafdeling. En eller flere af de mange lejre for internt fordrevne (flygtninge) skal også besøges. Vi støtter undervisning og skolegang for de mange børn i disse lejre, bl.a. med bøger og sportsudstyr.
Inden hjemrejsen 7. april skal Morten også mødes med Myanmar Baptist Convention, som er paraplyorganisation for de 18 baptistsamfund, der er i Myanmar.