Nyt rejselegat
11/01/2023
Danske Kirkers Råd har med midler fra Det Økumeniske Center etableret et rejselegat for at styrke den økumeniske dannelse hos frivillige i kirker og kirkelige organisationer.
Kendskabet til og inspirationen fra andre kirkelige traditioner end ens eget er helt afgørende for det økumeniske engagement. Helt konkret handler det for mange om at få en erfaring i udlandet, som kan virke som drivkraft for det økumenisk engagement herhjemme.
Målgruppen for legatet er frivillige i lokale kirker eller kirkelige organisationer, der er medlemmer af Danske Kirkers Råd. Det er et krav, at man på sit udlandsophold besøger økumeniske fællesskaber som fx Bossey, Taizé eller Iona – eller har ophold i en kirkelig organisation eller tradition, der ikke er ens egen, hvad enten det er et koptisk kloster i Egypten, karismatiske kirker i Vestafrika, Den Katolske Kirke i Mellemamerika, evangelikale kirker i USA eller noget helt tiende.
Læs mere om legatet og ansøgningsfrister og hent ansøgningsskemaet her.