Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Orgel og talerstol kan afhentes i Viborg

21/09/2022

I forbindelse med, at Viborg menighed er blevet lukket, har ledelsen haft nogle gode og konstruktive forhandlinger med Viborg Oasekirke, som gerne vil leje bygningen til kirke.
Oasekirken vil dog ikke bruge orgel og talerstol.
Hvis en menighed er interesseret, kan der rettes henvendelse til Oasekirkens præst Henrik Kildahl på 2068 8160.
BaptistKirkens ledelse er – selv om det selvfølgelig er meget sørgeligt, at baptistmenigheden er ophørt – meget glade for, at bygningen fortsætter som kirke. Derfor skal den nye menighed også have mulighed for at indrette bygningen til deres behov.
Vi beder jer derfor være hurtige, såfremt I er interesserede. Deadline for at kontakte Henrik Kildahl er 1. oktober.