Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Oversvømmelser i Rwanda og Burundi

Oversvømmelser i Rwanda og Burundi

10/05/2023

I sidste uge betød et meget voldsomt regnvejr store ødelæggelser i det nordlige og vestlige Rwanda. Baptistkirken i Rwanda fortæller om over 100 døde, heraf fem blandt deres medlemmer, over 700 huse der er skyllet væk eller beskadiget, 10 kirker der er ødelagte, afgrøder på marker der er skyllet væk og husdyr, der er druknet.
Lige nu huser et par af deres skoler og kirker mere end 1100 hjemløse.
Også DR har skrevet om oversvømmelserne – læs deres artikel her.
Vores udsendte medarbejder, Lise Emming, fortæller, at også det vestlige Burundi er ramt. Her er der meldinger om 14 dræbte og over 200 mennesker, der har mistet hus og hjem som følge af uvejret.
Fra BaptistKirken vil vi gerne hjælpe disse mennesker og det kan du også gøre ved at sende et beløb på MobilePay 911 118 eller konto 3201 10042879 mrk. ’Oversvømmelse’.