Stå sammen med forfulgte kristne i forbøn
18/01/2023
I dag, onsdag den 18. januar, udgiver Open Doors deres World Watch List. Listen viser de 50 lande, hvor det er farligst at være kristen. I den anledning opfordrer Astrid Melkær Andersen, der er kommunikationsmedarbejder i Open Doors og medlem af Bethelkirken, til at stå sammen med forfulgte kristne i bøn.
“Forfulgte kristne efterspørger først og fremmest forbøn, når vi spørger, hvordan vi kan hjælpe. Derfor markerer vi i år offentliggørelsen af World Watch List med en landsdækkende forbønsdag den 22. januar. Kirker i hele landet beder denne søndag særligt for forfulgte kristne. Jeg håber, at du vil være med i forbønnen, enten som en del af gudstjenesten på søndag, eller i din egen forbøn.
Læs mere på Open Doors hjemmeside, hvor du også kan finde bedeemner for hver af de 50 lande på listen opendoors.dk.