Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Støt julehjælp i København

07/11/2018

Kristuskirken/regen skriver:
”I regen har vi i mange år delt julehjælp ud til flere hundrede primært enlige forsørgere i Københavnsområdet. Det vil vi gerne fortsat gøre, for det gør en kæmpe forskel for virkelig mange mennesker, som har det svært. Lige nu er der i medierne stor fokus på, at familier ikke har råd til mad, derfor kan vi gentagne gange se, hvordan julen bliver så svær for mange mennesker. Vi ønsker at være nogen af dem, som giver videre og vi ved, det gør en forskel for den enlige mor, der siger tak med tårer i øjnene, fordi hun kan holde jul for sine børn.
De seneste år har vi været så velsignede at få en stor donation fra en fantastisk samarbejdspartner, men i år har de valgt at lade deres midler gå til et andet projekt. Det har som konsekvens, at økonomien omkring det at velsigne 200 familier i Københavnsområdet med en glædelig jul er blevet en stor udfordring for os. Derfor vil vi spørge om hjælp fra vores netværk, så det lykkes! Doner på MobilePay 58790. Det kan være I vil hjælpe som kirke eller enkeltpersoner. Alt gør en kæmpe forskel.
Hvis du gerne vil hjælpe på anden måde i forhold til julehjælp, så kontakt Henrik Nissen på henrik@re-gen.dk.
Kærlig hilsen Kristuskirken/regen”