Svendborg Baptistmenighed lukker
12/09/2018
Svendborg Baptistmenighed skriver til nyhedsbrevet:
”Det er med beklagelse, vi må meddele, at Svendborg Baptistmenighed opløses pr. 31. december 2018.
Vi er en menighed, der har været i Svendborg siden 1897 og har haft til huse i ’Betaniakirken’, Pjentemøllestræde siden 1908.
Vi er en menighed med forskellige etniske medlemmer, som bor spredt over det meste af Sydfyn.
Gennem de sidste mange måneder har der været faldende deltagerantal til vore gudstjenester, og en samtalerunde blandt menighedens medlemmer har dannet baggrund for, at det mest hensigtsmæssige ville være at opløse menigheden, hvilket blev endelig besluttet på menighedens forhandlingsmøde først i september.”