Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Temadag om børn og unges trosoplæring 29. september

16/08/2018

På sommerens landskonference blev der uddelt programmer for temadagen om børn og unges trosoplæring, der holdes i Odense 29. september. Programmet kan også ses her. Vi gentager omtalen fra nyhedsbrevet i uge 29:
Hvem har ansvaret for oplæring i den kristne tro, når det gælder vore børn og unge? Hvem har ansvaret for, at forældre får hjælp til at indføre deres børn i den kristne tro? Er det menighedsrådet? Er det præsten? Eller er det børne- og ungdomsmedarbejderne? Og hvor har vi et velkomponeret materiale, der kan anvendes til en sådan trosoplæring?
I mange menigheder synes det, som om ansvaret er faldet på gulvet mellem de nævnte. Det vil vi samle op på, og vi vil drøfte, hvordan vi løser opgaven i fællesskab. Vores udfordring er blevet formuleret sådan: ’Kun den menighed, der er bevidst om at overlevere troen til børn og unge, overlever!’
Temadagen er planlagt af repræsentanter fra BBU og Spejderkorpset i samarbejde med Teologisk Forum. Vi opfordrer jer til at forberede jer lokalt ved at tage en god drøftelse hjemme i menigheden efter ferien. Programmet indeholder et oplæg hertil. Og så er vi spændte på, hvad I – i jeres menighed – kan bidrage med, når vi mødes i Odense. Vil vi sammen tage ansvar for, at troen overleveres til næste generation af børn og unge?