Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 29. oktober 2025

Om læredag, ledelseskonstituering, høringsbreve fra Kirkeministeriet og aktiviteter på IBTS.

Kære menigheder

Læredag i BaptistKirken i Danmark

Vi gør igen opmærksom på, at BaptistKirken i Danmark inviterer til læredag om kirkens møde med LGBT+ personer lørdag den 31. januar 2026. Dagen kommer til at bestå af teologiske oplæg om LGBT+, queer teologi, inklusion i menighedsliv og bibelens tekster om samkønnede relationer. Målet er ikke ensretning, men gensidig forståelse på tværs af liberale, progressive, klassiske og konservative positioner på tværs af danske baptister, samt at bidrage kvalificeret til samtalen, der kan forgå lokalt i baptistmenighederne. Alle, der er interesserede i at holde oplæg, er meget velkomne til at sende deres forslag, og alle, der er interesserede i at deltage i dagen, er hjerteligt velkomne. Læs mere i invitationen her.
Læredagen holdes i Korskirken, Herlev Hovedgade 42, 2730 Herlev fra 10.30 til 17.30 – ankomst og kaffe fra kl. 10.00. Deltagelse koster 150 kr. til dækning af forplejning. Tilmelding på info@baptistkirken.dk senest 18. januar.

Ledelsens konstituering

BaptistKirkens nyvalgte ledelse var samlet den 25. oktober i Aalborg, hvor de fortsatte deres konstituering.

Umiddelbart efter Landskonferensen den 27. september besluttede de, at Christian Bylund fortsætter sit arbejde som næstformand.
Derudover vælges der kontaktpersoner fra ledelsen til BaptistKirkens udvalg og organisationer.

De fordeler sig således: International mission – Pia Duebjerg Andersen; Personaleudvalg – Bodil Højbak Møller; Teologisk Forum – Christian Bylund; Integrationsudvalget – Bodil Højbak Møller; BBU – Flemming Nielsen; DBS – Tine Kragh; Landsgildet – Vibeke Dalsgaard; Kvindenetværket – Pia Duebjerg Andersen; Sommerhøjskolen – Vibeke Dalsgaard; DBSU – Tine Kragh; baptist.dk – Ulrick Dam; CCADK – Emmanuel Cinzah.
Flemming Nielsen træder også til som sparringspartner i forhold til økonomi – så sammen med kasserer Ulla Holm ligger denne funktion i ualmindelig gode hænder.
Ledelsen arbejder videre med procesplanen, og vi erindrer om læredagen om inklusion lørdag den 31. januar 26 i Korskirken i Herlev.

Høringsbreve fra Kirkeministeriet

De menigheder, der er i Trossamfundsregistret har i går modtaget to høringsbreve vedr. nye bekendtgørelser om Trossamfundsregistret og kursus for vielsesforrettere. BaptistKirken gennemgår bekendtgørelserne og sender høringssvar, hvis det vurderes nødvendigt. Menighederne behøver ikke at svare.

Aktiviteter på IBTS

IBTS Amsterdam – de europæiske baptisters teologiske seminarium – har udsendt en liste over kommende kurser og workshops. Det hele foregår på engelsk, men listen videregives hermed. Flere oplysninger kan fås ved at kontakte Bodil Højbak Møller eller undertegnede.

Upcoming Learning Network activities:

Læs også dagens nyhedsbrev.

Mange hilsner
Gitte Elleby