Kære menigheder
Spor at gå – samtaleoplæg – læses/downloades her
Forskellige ting har drillet, så nu er det besluttet, at samtaleoplægget ikke kommer i den lovede trykte udgave men bliver tilgængeligt for alle i en pdf-fil. Den nye fil er opdateret og fremstår i en mere læsevenlig udgave. Vi beklager forsinkelsen og ulejligheden for jer men håber, at I alligevel vil tage godt imod samtaleoplægget og bruge det lokalt i jeres Genstart2025-samtaler.
Vi opfordrer til, at I printer de nødvendige eksemplarer selv – kan det ikke lade sig gøre, kan I skrive til info@baptistkirken.dk og bede om at få tilsendt et antal eksemplarer.
Ledersamlinger for menighedsråd d. 25. januar og 1. februar
Vi opfordrer alle menighedsråd og bestyrelser fra landsorganisationer til at deltage i en af de to lederdage, hvor vi skal samtale om menighedernes og landsorganisationernes input og visioner for Genstart2025. Vi forventer, at man har forberedt sig hjemmefra og kommer med input på vegne af sin menighed/organisation. For at lette logistikken og gøre samlingerne tilgængelige for flest mulige er der to samlinger: d. 25. januar i Tølløse og d. 1. februar i Rebild.
Modtagere af menighedsforsendelserne
Hvem modtager disse forsendelser i din menighed? Skal der ændres eller tilføjes modtageradresser? Skriv til info@baptistkirken.dk – hvor I også kan få oplyst, hvem jeres modtagere er, hvis I er i tvivl!
Læs også dagens nyhedsbrev med meget mere information – der er bl.a. et link til en artikel om præstesamlingen på Ådalen i sidste uge.
Mange hilsner
Gitte Elleby