baptist.dk ligger i postkassen i denne uge
26/02/2020
Årets første nummer af bladet baptist.dk er på vej ud i postkasserne i denne uge. Temaet for bladet er ”Hvor går grænsen?” og det handler om religionsblanderi – også kaldet synkretisme. Mange af artiklerne handler om, hvor grænsen går for, hvad man kan kalde kristen tro? Her er bidrag fra bl.a. folkekirkepræst Ole Skjerbæk-Madsen, som er kendt fra I Mesterens Lys og missionsorganisationen Areopagos, og Anders Laugesen, journalist på DR med ekspertise i tro. Du kan også finde hele bladet (som pdf eller på Issuu) og de mange spændende artikler på baptist.dk, hvor de løbende bliver lagt ind.