Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

BaptistKirkens fire fokusområder

01/02/2017

BaptistKirkens ledelse holdt for nyligt det årlige mere formelle møde med sine fire ansatte, sekretær og ”blæksprutte” Gitte Elleby Jørgensen, økonomiansvarlig Ulla Holm, international missionssekretær Morten Kofoed foruden generalsekretær Lone Møller-Hansen, der også normalt er med til ledelsesmøderne.
I en proces, som har varet halvandet års tid, har ansatte og ledelse snakket sig frem til fire områder, som kræver speciel fokus lige nu.
De fire områder er: støtte til lokalt kirkeliv, socialt engagement, kommunikation og international mission og udvikling.
Nogle af områderne har altid haft en høj prioritet, således international mission. De sidste år har der også været sat en del kræfter og penge af til bl.a. Mission i Danmark og menighedsbesøg. Kommunikation har der ligeledes været investeret en del penge i, bl.a. nye hjemmesider, men her halter det med de personlige ressourcer. Endelig er social mission et nyt fokusområde.
Som et resultat af øget fokus, ønsker både ledelse og ansatte, at der skal komme flere positive historier fra baptistkirker og BaptistKirken; historier, der fortæller, hvordan vi som kristne og som kirker bidrager til samfundet bl.a. med socialt engagement.