Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Innovativ Kirke opstart i Købnerkirken

Søndag 29. januar startede Innovativ kirke op med 25 deltagere til en super workshop om Købnerkirken. Der var kaffe på kanden, kreativitet og rigtig gode samtaler om øjeblikkets Købnerkirken. Det var en god formiddag med ærlighed om, hvem vi hver især er. Godt gruppearbejde om det Købnerkirken drømmer om, nemlig at være et missionalt fællesskab og åndeligt hjem.
Jan Kornholt fortæller om deres oplevelse: ”Det lykkedes for Charlotte Willer at få gjort alle aktive i samtalen, simpelthen fordi vi skulle begynde at tale om os selv. Med udgangspunkt i os selv og vores egne oplevelser i kirken, fik vi en positiv samtale om, hvad Købnerkirken er og om hvilke ressourcer vi har.
De seneste år har ledere i Købnerkirken arbejdet hårdt med at finde inspiration og formulere visioner og gennemføre forandringer. Men det er afgørende for kirkens fremtid, at der også er en samtale om kirkens fremtid, hvor alle kan være med og bidrage. Vi er overbeviste om, at vores brug af ’Innovativ Kirke’ kommer til at betyde, at flere får ejerskab og begejstring for vores kirkes mission.”
Innovativ kirke er et forløb på fire workshops, der sætter fokus på den lokale kirkes ressourcer og passion. Ved hver workshop kommer I som kirke på en kreativ måde rundt om emner som drømme for kirken, samtaler om lokalområdet m.m. Læs mere om Innovativ Kirke på www.baptist.dk og kontakt Charlotte Willer på ckbwiller@gmail.com for mere info.