Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bekymring over pladskrav

Mange baptistkirker åbner kirkedøren og holder gudstjenester med deltagere – om ikke før så pinsesøndag. Og flere beholder deres nye digitale gudstjenester. De har fundet ud af, at det giver mening at streame gudstjenesten (at sende den direkte på internettet) og bagefter redigere den, så det kun er prædiken og måske en bøn, der ligger på Youtube.
Dét, der giver flest grå hår lige nu, er, hvor mange der må være i kirken samtidig – og hvordan man styrer dette. Streaming er i første omgang løsningen i Bethelkirken i Aalborg. Der er kun plads til knap halvdelen af dem, der normalt kommer i kirke, inde i kirkesalen. Resten må sidde i menighedssalen og følge gudstjenesten på skærmen – med to meter mellem sig. ”Nu prøver vi, og ser, hvordan det går”, siger Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken. Læs mere om, hvad nogle af landets baptistkirker gør, på baptist.dk.