Besøg i Burundi
13/11/2019
Søndag 17. november drager Lise Emming Weber-Hansen og Jep Emming endnu engang til Rubura. Opgaven er denne gang at tilse og forhåbentligt afslutte den sidste del af vandprojektet. Der har siden sidst været arbejdet på at tilslutte flere kilder til vandsystemet i Rubura-området. Udfordringen har været, at det denne gang kræver en pumpe og et omfattende arbejde med at blotlægge, inddæmme og tilslutte kilderne, der befinder sig i dalen tæt på Rubura. I perioder op mod 40 personer været beskæftiget med gravearbejde.
”Og der er god brug for vandet,” fortæller Jep Emming. ”I spidsbelastningsperioder er der lige knapt vand nok til den store tank i Rubura, der ligger sidst på den cirka 10 km lange vandlinje. Det betyder, at der faktisk allerede nu er nogle af de godt 8.000 personer, der ellers har glæde af vandforsyningen, der periodevist mangler vand.
Lise og Jep er en uges tid i Burundi, inden turen går hjem igen.