Billede af én af pionererne er dukket op
28/11/2018
Gennem mange år har vi eftersøgt billeder af nogle af de ældste danske baptister. Nu er det lykkedes at finde A. F. Mønster. Han var bror til P. C. Mønster, der stiftede menigheden i København i 1839. Adolf Frederik Mønster studerede teologi i København og blev huslærer. I 1840 rejste han til Hamburg, hvor Oncken døbte ham. I 1842 foretog han de første dåbshandlinger på Midtsjælland, hvor han blev sat i Sorø arrest. Imens lå hans kone dødssyg i København. A. F. Mønster nåede kun lige akkurat at tale med hende i en politibetjents nærvær, inden hun døde. Hvordan så denne pionér mon ud? Takket være en grundig indsats af Lis Holm, Korskirken Herlev, kan han nu ses! Klik her.