Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bøn for Baptisternes Børne- og ungdomsforbund (BBU)

23/02/2022

Til trods for Corona og restriktioner oplever vi og ser vi gode lokale frivillige kræfter, der afholder teenageaftner, børnekirke og meget andet for børn og unge, selvom det har været en udfordring. Også i vores internationale teams og ude i verden kæmpes der for, at Guds ord og vores projekter må lykkes. Det er vi taknemmelige for.
Vi ser dog lige nu også en tilbagegang i medlemmer og folk til at afholde de tilbud, som vi gerne vil tilbyde i BBU.  Vi håber, at folk må få en brand for at gøre en forskel for børn og unge og at vi må se en vækst ude i de lokale foreninger. Og så endnu en gang – vil vi opfordre til at kontakte BBU, hvis man vil have besøg eller introduceres til LedMedDitLiv eller noget helt andet – vi er til for jeres skyld!

Vi takker Gud for

  • At vi nu er færdig med alt materiale i forbindelse med ”LedMedDItLiv”
  • At vi har fået 2 nye lokalforeninger – en i Svendborg og en i Tølløse
  • At vi har så mange gode frivillige der gør et stort stykke arbejde lokalt og nationalt

Bed for:

  • At vi kommer til at se en vækst i medlemmer i vores lokalforeninger – da vi har mistet en del i 2021
  • At vi får ledere til B&U sporerne på sommerstævnet på Lindenborg, da vi lige nu mangler mange
  • At Gud må velsigne vores arbejde og vores frivillige og give os alle fornyet kraft nationalt, som internationalt