Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bøn for enhed

10/11/2021

I søndags appellerede Baptist World Alliance, BWA, til at bede for den forfulgte kirke. Bedebrevet, som du kan modtage hver søndag i din mailbox, fortæller i løbet af året om alle 126 medlemslande og 241 medlemsorganisationer i BWA. I denne uge opfordres til bøn for det lille baptistsamfund på Fiji og den noget større kirke på Papua Ny Guinea. På Papua Ny Guinea er de hårdt ramt af Covid-19 med 5000 nye tilfælde den sidste uge og kun to procent af befolkningen fuldt vaccineret.
I samme brev opfordrer generalsekretær Elijah Brown til at ære canadiske Moreen Sharp, der har bragt BWA Women igennem en svær periode og frem til at være fuldt integreret i BWA. ”Hun har været en transformerende leder, som har rørt utallige kvinder rundt omkring i verden igennem sit arbejde.” Moreen sluttede sin tjeneste 31.oktober og er afløst af Merritt Johnston.
Find bedebrevet her og abonner på det selv.