Bøn for Give Baptistkirke
09/02/2022
Vi oplevede i oktober 2020 at en løbsk lastbilspåhængsvogn gjorde stor materiel skade på bygningen, Bethel. Give Indre Mission rakte straks en hjælpsom hånd, og vi fik lov til at benytte deres lokaler til gudstjenesterne. Vi kom tilbage til egne, genopbyggede, lokaler i december 2021.
Selv om Covid-19 har lukket mange kirker i perioder, har vi holdt åbent til alle arrangementer siden juni 2020; og i tillæg er menigheden vokset under hele Corona perioden.
Vi takker Gud for
- at intet menneske kom til skade, da Bethel blev påkørt
- at Indre missions-vennerne kom os til hurtig undsætning
- at menigheden er vokset støt de sidste fem år – særligt med småbørnsfamilier.
Bed for
- Pastor Jans helbred, da han har fået alvorlige Covid-19 senfølgeskader og har været sygemeldt siden september 2021
- de mange, der ser møderne online hver uge
- for kirkens arbejde for at nå Give med evangeliet.