Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bøn for Libanon

23/10/2019

Baptisterne i Libanon har sendt en opfordring til bøn for beskyttelse og vejledning i det folkelige oprør, som finder sted i deres land i disse dage. Tusindvis går på gaderne for at demonstrere mod magthaverne. Nabil Costa, som er en fremtrædende person i både Libanon og EBF (European Baptist Federation), skriver bl.a.:
”Dette er et ’kairos’ – et opportunt øjeblik, hvor vi kan vise som kristne, hvem der er den virkelige Herre, Jesus Kristus. Fredsfyrsten.
Vi skal modstå fristelsen til frygt for, hvad der sker. Bed med os for de ansatte, som trodser alt for at komme på arbejde, for internationale gæster, som er i landet lige nu, for at støtten til Libanon ikke må være forgæves, for Guds beskyttelse og visdom til dem, der har landets fremtid i sin hånd.”
Læs hele brevet her.