Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bøn for Norden

16/03/2022

Baptister fra hele verden vil i denne uge bede bl.a. for os i Danmark. Baptist World Alliance har sat Danmark, Norge, Sverige og Finland på som bedeemner i denne uge. I forhold til Danmark nævnes Lone Møller-Hansens engagement i BWA, hvor hun er formand for HR-udvalget og deltog i den egenskab som en af de få til stede i Washington ved sidste uges Executiv Komité møde. Og så nævnes både BWAs og EBFs (European Baptist Federation) protester i 2021 over den planlagte lov, som ville kræve alle prædikener, der ikke holdes på dansk, oversat – hvilket vil få uoverskuelige konsekvenser for de mange indvandrer-kirker og -grupper i danske kirker. Den lov er endnu ikke blevet til noget, måske også takket være de mange internationale protester.
Finland nævnes for sin skønhed, i Sverige nævnes Christer Daelander, som modtog BWAs menneskerettighedspris i 2018 for sit utrættelige arbejde bl.a. i FN på vegne af BWA, og fra Norge nævnes Jan Sættre, der har været første vicepræsident i BWA 2015-2020. Uden disse frivillige, ville BWA ikke kunne fungere, på samme måde som BaptistKirken ikke kunne fungere uden de mange frivillige her.