Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bøn for store afrikanske kirker

15/09/2021

I denne uge beder vi bl.a. for de store baptistsamfund i Nigeria og Ghana. I Nigeria er der to baptistsamfund, hvor det ene tæller over otte mio. medlemmer. Det andet er i den sammenligning lille – med 36.000 medlemmer.
I Ghana er der 312.000 baptister – og her har de investeret i tv-mission, i Shalom Broadcasting Network. SBN TV deler Guds ord med mere end 25 lande I Vest-, Øst- og dele af Centralafrika. Bed om at ordet må slå rod i tv-seernes hjerter.
I Nigeria beder man om fred. Her er der terroristangreb (bl.a. Boko Haram) i det nordlige og centrale Nigeria, som koster både menneske- og samfundsliv.
Desuden beder Baptisternes Verdens Alliance om forbøn for generalsekretær Elijah Brown, som i disse dage besøger Europa.