Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Container til Burundi

26/01/2022

Der er rigtig mange, der har spurgt efter, hvornår der kan afleveres trøjer mv. til containerforsendelsen til Burundi. De gode nyheder er, at vi nu har en dato for både afsendelse og ikke mindst aflevering af striktrøjer. Trøjerne kan afleveres (eller sendes) til det der hedder ’Genbrug og Donation’ på adressen Telegrafvej 10, Terminal 3, 2750 Ballerup. Det kan de i tidsrummet 9 til 14.30 fra den 14.-18. februar.
Trøjerne må gerne pakkes i enten flyttekasser eller plasticsække og nummereres. Der skal ligeledes laves en liste over indhold i de enkelte kasser/poser. Genbrugscentret beder om at man melder sin ankomst ved at ringe til dem. Telefonnummeret kan fås ved at skrive til Morten Kofoed på morten(a)baptistkirken.dk.
Om alt går vel kan containeren sendes afsted 25. februar med vand- og sundhedsudstyr og altså varme striktrøjer til nyfødte babyer.