Danske Kirkers Råds fremtid
18/01/2017
DKR, Danske Kirkers Råd, samlede i går næsten 50 repræsentanter fra kirkelivet fra hele landet for at tale om nutidens og fremtidens udfordringer til det fælleskirkelige samarbejde. Kirkerådet skal vedtage en ny tre-årig handlingsplan på årsmødet 29. april, og spørgsmålet til repræsentanterne fra den brede danske kirkelighed var: ”Hvad er den brændende platform lige nu?”
Udfordringer fra det sekulariserede samfund, et menneskesyn i forandring, migranter og moderne slavehandel bør være noget, DKR involverer sig i, var holdningen. Foruden stolthed og glæde over Grøn Kirke og Himmelske Dage.
”DKR har ikke overlevet sig selv, tværtimod. Vi går en ny tid i møde, hvor det fælleskirkelige bliver mere og mere vigtigt,” siger generalsekretær Lone Møller-Hansen, der også sidder i forretningsudvalget i DKR.