Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Det danske demokrati vakler

19/02/2020

”Baptister bør protestere, når regeringen blander den lovgivende, dømmende og udøvende magt sammen. Det sker lige nu”, mener Ebbe Holm, BaptistKirkens advokat og engageret menneskerettighedsforkæmper.
Ebbe skriver: ”Vi må reagere, når et flertal af folketingets medlemmer ser sig i stand til at ændre på fundamentale og grundlovssikrede rettigheder. Ændringer, som kan koste indfødsretten for små børn eller voksne baseret på en proces, hvor en tilfældig minister får tillagt kompetence til at fratage den højeste grad af et menneskes rettigheder. Det at overføre dømmende magt fra domstolene til en udøvende instans – en minister – er ikke i overensstemmelse med en demokratisk retsstats principper eller fundament.” Læs Ebbes artikel på baptist.dk.
I en anden artikel fortæller Ebbe fængslende om baptistpræsten Chu Yiu-Ming fra Hong Kong, der har stået forrest i den ikke-voldelige kamp for frihed i Kina. Sporene ses i demokratibevægelsen i Hong Kong. Læs ’Kinesisk baptistpræst á la Luther King’ på baptist.dk