Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Et mere gæstfrit Danmark

03/06/2020

Danmark, vi skal tale sammen… Sådan starter endnu en video fra Resam (Religion og Samfund). Kristne, muslimske og jødiske ledere i Danmark har atter sat et brandvarmt emne på dagsordenen. Sammen sætter de fokus på, hvordan vi behandler den fremmede. Det er et livsvilkår, at vi møder den fremmede – også her hvor vi bor. Og det bliver ikke mindre i fremtiden. Derfor skal vi tale sammen, også med den, der er fremmed i vores land. Se videoen, som lancerer projektet her. BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen medvirker på vores vegne.
”Vi er et kirkesamfund, som kan være en rollemodel for, hvordan vi danskere tager imod fremmede. Vi har mange fremmede – nydanskere – i vores menigheder og i selvstændige menigheder. Det er jeg stolt af, men vi kan stadig blive bedre til at tale sammen,” siger Torben Andersen i anledning af Resams nye dialog-projekt.
Se også Resams Facebookside for flere informationer. Blandt andet introduktionen til ”Et gæstfrit Danmark”, som ligger under ’opslag’.