Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Familien Vagner i fuld sving

01/02/2017

Familien Vagner er som tidligere fortalt i Rubura, og de keder sig ikke! Jakob har fortsat travlt med arbejdet på præsteskolen. En af hans opgaver er at være med til at revidere og forny skolens fagplaner. Det er et rigtigt spændende arbejde, fortæller Jakob, da planerne ikke har været evalueret eller fornyet de sidste mange år.
Engelskundervisningen er blevet noget af et tilløbsstykke. Både Jakob, Hanna og Camilla Kousholt Jakobsen underviser de mange interesserede.
Hanna fortæller, at hun og tolken Theophile, der er uddannet sygeplejerske, har åbnet en lille konsultation på sundhedsklinikken som supplement til klinikkens nuværende arbejde. Her rådgiver de mange, især de fødende kvinder før og efter fødslen. Uddannelsesniveauet i området er ikke så højt, så mange af de ting, vi i Danmark betragter som selvfølgeligheder vedrørende sundhed og hygiejne, er nyt for dem.
Hanna og Jakob skal også besøge børneprojektet sammen med projektleder Julien Nsengiyumva. Idéen er at undervise i sundhed og hygiejne for omsorgsgrupperne i kirkerne og måske udvikle nogle lektioner, der kan bruges i de mange grupper, som Hanna og familien ikke kan nå at besøge.
Børnene og Camilla trives fortsat i Rubura, selvom loppeinvasionen i huset har tæret lidt på deres tålmodighed.
Husk fortsat hele familien i jeres forbøn. Deres liv kan følges på Facebook, hvor man kan anmode om medlemskab af deres Facebook-gruppe ’Turen 2017’ her: https://www.facebook.com/groups/224631961317092/?fref=nf