Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Genstart2025

15/05/2024

Nu begynder det kommende år og processen omkring Genstart2025 at tage form. Derfor vil ledelsen gerne bede menighederne om at skrive følgende datoer og programpunkter i kalenderen:

  • August 2024 – Der udsendes et studiemateriale til brug i menighederne som oplæg til menighedssamtaler, cellegrupper eller lignende i løbet af efteråret 2024. Vi vil gerne bede alle menigheder arbejde med materialet på den måde, det kan fungere i deres sammenhæng.
  • 22.-25. oktober – Præsterne samles til seminar på Ådalen Retrætecenter
  • 25. januar (2025) – Ledersamling for menighedsråd og landsorganisationer (Sjælland og øvrige øer) i Tølløse
  • 1. februar (2025) – Ledersamling for menighedsråd og landsorganisationer (Jylland) på Rebild Efterskole
  • Ultimo februar (2025) – Ledelsen udsender forslag til værdier og retning for Baptistkirken i Danmark.
  • Fasten 2025 – Fastematerialet “det der høres” udsendes med inspiration til gruppesamtaler, gudstjenester samt daglig bøn
  • Marts – juni (2025) – Menighederne bedes forholde sig til ledelsens forslag til værdier og retning for Baptistkirken i Danmark og tage stilling til, om man vil tilslutte sig dem.
  • Pinsen d. 6.-9. juni (2025) – Synode2025 – Hele Baptistkirken samles til fælles samtale, refleksion og fejring i Kulturcenter Vendsyssel, Sæsing.

Der kommer meget mere om de enkelte programpunkter og tilmelding mm. Men i første omgang vil vi bare gerne have datoerne ud og processen beskrevet, så menigheder og enkeltpersoner kan planlægge efter det.