Giv os klare øjne
26/05/2021
Madagascar er verdens fjerde største ø, placeret lige øst for det sydlige Afrika. På øen er der godt 10.000 baptister fordelt på 433 kirker. Dem opfordrer Baptisternes Verdens Alliance os til at bede for i denne uge – sammen med Bhutan og øerne i det indiske ocean. Blandt andet Mauritius, hvorfra denne dejlige bøn stammer:
Himmelske Far, du har budt os velkommen i dit rige og dit største ønske er at drage hvert menneske til dig. Giv os klare øjne, så vi kan se mennesker, som du ser dem, følsomme fødder, som kan gå i deres sko, og varme smil som velkomst i dit navn.
Giv os generøse hjerter, så din kirke bliver en forsmag på himlen, hvor hver eneste sjæl, du sender til os, finder et kærligt hjem i fællesskab omkring din Søn, vores frelser, Jesus Kristus. Amen.
Bestil selv BWAs ugentlige bedebrev her.