Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Høstfest i Nakskov

“Det blev en festdag i Nakskovs Baptistkirke søndag 15. oktober, hvor vi fejrede efterårets komme med høstgudstjeneste og med godt 30 deltagere”, fortæller menighedens leder Elise Jørgensen og fortsætter:
“Pinsemenigheden i Nakskov var indbudt til at være med og deres præst Verner Madsen holdt talen og kom ind på, hvordan det er at se det forskellige, der spirer frem på markerne om foråret, og hvad det er blevet til, når høsten kommer. Det er som med Guds ord, der bliver ‘sået’, hvis det bliver modtaget og giver vækst.
Der er et godt kirkeligt fællesskab i Nakskov, og der var flere venner fra Folkekirken, der også kom denne eftermiddag, og organisten fra Adventkirken spillede til høstsalmerne.
Der blev indsamlet en kollekt til ‘Hjælp et Romabarn i skole’ på 850 kr., og der blev serveret kaffe/the med kage. De frugter og grønsager, som kirken var pyntet med, tog deltagerne efterfølgende med hjem.
Det er godt, at vi som en lille menighed også kan opleve sådan en festdag,” slutter Elise.