Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ikke kun en præst

12/05/2021

Niels Bjerg, tidligere baptistpræst, døde i sidste uge, 91 år gammel. Han blev bisat i Hjørring i fredags af Torben Andersen, som kunne fortælle, at Niels havde mange evner og interesser – og så var han humoristisk. ”Peter Plys var en af hans store favoritter. Hør bare dette opmuntrende citat: ’Lov mig, du altid vil huske, at du er modigere end du synes, stærkere end du ser ud til og klogere end du tror.’ Og så var Niels det, jeg vil kalde for ’udpræget både boglig og praktisk begavet’. Han lavede det fineste snedker- og træskærerarbejde, bl.a. byggede han fire violiner. Havde en enorm viden om antikke møbler og har selv afsyret og renoveret adskillige møbler og ure. I studietiden i Rüschlikon lærte han (foruden en masse teologi) også at indbinde bøger. Han holdt af musik og kunst. Især klassisk musik – og gerne Beethoven, som han også lyttede til fra sygesengen.”
Læs beretningen om ikke kun præsten men mennesket Niels Bjerg på baptist.dk.