Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Indsamling til Kvindenetværket

03/05/2023

Kvindenetværkets formand Anne-Marie Møller skriver:
”Tak til de menigheder, som følger Kvindenetværkets opfordring til at optage en kollekt på Mors dag til Kvindenetværket.
De indsamlede midler vil gå til vores årsindsamling ”Kvinder med ansvar”. På præsteskolen i Rubura er der 19 studerende, og mens de går her, må deres koner klare hverdagen hjemme med børn, marker og alt arbejdet i husholdningen og oftest uden indtægt.
Derfor ønsker vi i Kvindenetværket at hjælpe disse kvinder og deres familier til en bedre hverdag ved at hjælpe med sundhedsforsikring, etablering af køkkenhaver og indkøb af små husdyr, som kan give gødning til markerne og en indtægt ved salg af afkommet. Og vi samler samtidig ind til, at hver præstekone kan få en ny kjole, når deres mænd bliver ordineret ved afslutningen af uddannelsen.
Disse tiltag vil hjælpe de meget fattige præstefamilier både under og efter uddannelsen. Det er desværre sådan, at mange præster ikke får løn, fordi menighederne også er fattige. Derfor må præstefamilierne leve af deres små marker og husdyr.
Stor tak for alle bidrag som sendes til MobilePay 56954 / Konto 3219 3208 031 953. Mærk indbetalingen ’Årsindsamling’.