Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Information vedr. Sommerstævne og Covid-19

Den udfordrende situation, som vi oplever i verden og i Danmark med Covid-19, får nu desværre også konsekvenser for vores Sommerstævne.
Vi forventer på nuværende tidspunkt, at vi gennemfører Sommerstævne 2020 som planlagt. Vi vil dog løbende vurdere, hvilke restriktioner der bliver meldt ud, og tage stilling derefter.

I første omgang har Covid-19 resulteret i, at vi har meget svært ved at få vores tilmeldingsbrochure formidlet ud til jer alle, da alle kirker jo har aflyst gudstjenester mv.
Vi har derfor valgt at udsætte åbning af tilmeldingen til søndag d. 10. maj kl. 12.00. Vi har på den måde mulighed for at få sendt brochurer ud, så alle har mulighed for at være klar til tilmeldingen åbner.

Udsættelsen gør naturligvis, at tiden fra åbning til opstart af stævne er fem uger kortere – men vi håber, at alle er klar på at tilmelde sig, når vi åbner for tilmeldingen.

Alle vores udvalg arbejder videre på at planlægge årets bedste stævne, og vi håber meget på, at Covid-19 situationen ikke får indvirkning på afholdelsen. Tilmeldingsbrochuren ligger nu online på hjemmesiden, og der kan du orientere dig om det spændende program, vi har på i år.

Pas på hinanden derude – og sid klar søndag d. 10. maj kl. 12.00.

Mange hilsner
Lars Gaarden
Stævnechef