Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Jan Kornholt er stoppet i Købnerkirken

10/06/2020

Jan Kornholt er stoppet som præst i Købnerkirken i København. Menighedsrådet og Jan har i fællesskab udsendt følgende budskab:
”Efter 12 års tjeneste fratræder Jan Kornholt sin stilling som præst ved Købnerkirken. Det er menighedsrådets oplevelse, at Jan og menighedsrådet ønsker noget forskelligt for menighedens fremtid, og at det i en længere periode har været svært at samarbejde. Menighedsrådet har også modtaget henvendelser fra menighedsmedlemmer herom. Derfor har menighedsrådet besluttet at afvikle ansættelsen.
Efter konstruktive samtaler har Jan og menighedsrådet i fællesskab udarbejdet en fratrædelsesaftale. Heri fremgår bl.a., at Jan pr. 27. maj 2020 fritstilles og derfor ikke længere skal stille sin arbejdskraft til rådighed for menigheden.
Vi er enige om at værdsætte det gode samarbejde, vi har haft i mange år, hvor det er lykkedes i fællesskab at skabe en positiv udvikling og vækst i Købnerkirken. Vi ønsker nu hinanden Guds hjælp og velsignelse i den kommende tid, hvor både Købnerkirken og Jan Kornholt skal gå nye veje.”