Kristne, jøder og muslimer i fælles front: Klimakrisen kræver handling nu
22/05/2019
Klimakrisen skal have højeste prioritet ved de forestående valg. Det mener de danske religiøse ledere, som er samlet i Resam Forum, heriblandt generalsekretær for BaptistKirken Lone Møller-Hansen.
Resam – der står for Religion & Samfund og arbejder for at give religionen en stemme i den demokratiske debat – har samlet religiøse ledere og gejstlige fra alle trosretninger under de Abrahamiske traditioner med ét fælles budskab til politikerne: Klimakrisen skal sættes forrest i valgkampen. Det blev læst op på Christiansborg Slotsplads i dag kl. 14.30: ”Klimaets tilstand er vigtigere end økonomisk vækst, og der er brug for radikal handling nu.”
Resam Forum, som samlingen af 17 religiøse ledere hedder, blander sig dermed i valgkampagnen: ”Vi mener, det er vores demokratiske pligt”, siger Lone Møller-Hansen. Læs udtalelsen her og se en video med de religiøse ledere her. Lone har også skrevet artiklen Religiøse ledere fælles om klima-udtalelse.