Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Noget om den kristne tro

På sommerstævnet på Lindenborg i uge 30 skal der også være noget for dem, der er helt nye kristne. Et nyt tilbud i år er derfor at deltage i et spændende introkursus til den kristne tro. Kurset henvender sig også til dem, som ønsker en introduktion til kristendommens grundlag.
Kurset løber over fem samlinger fra mandag til fredag kl. 13.30 og tager udgangspunkt i den velkendte bøn ”Fadervor”, hvor fem forskellige undervisere præsenterer kernen i den kristne tro. Det er ikke et krav, at man deltager hver eftermiddag.
Kurset er udarbejdet i samarbejde med alle kirkerne i Danmark og sætter fokus på det centrale i den kristne tro. Der vil være oplæg og gode muligheder for samtale.