Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Kvindenetværket på dagsordenen

23/05/2018

BaptistKirkens ledelse mødtes i torsdags med formanden og næstformanden for Kvindenetværket. Lise Willer og Susanne Andersen berettede om mange og meget forskelligartede aktiviteter: agitationsdage, målrettet arbejde for at få yngre kvinder med i arbejdet og partnerskaber med Rwanda, Burundi og Letland. En del fra chin-menighederne er blevet medlemmer og deltager f.eks. i de årlige regionalmøder.
Som sædvanlig ligger Kvindenetværkets årsmøde på sommerstævnet. Her er der stor deltagelse. Sidste år var der også kvindetræf efter et aftensmøde. Det var et godt arrangement som gentages i år.
Der lød ros til Kvindenetværket: ”I engagerer jer parallelt og støtter arbejdet i BaptistKirken, både lokalt, nationalt og internationalt. Vi kan være fælles, der hvor det er en fordel.”