Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Læse i Bibelen? Det har vi jo ansat dig til!

17/06/2026

Så friskt lød en kommentar til en baptistpræst, der udtrykte en forventning om, at menigheden læste i Bibelen! Heldigvis tænker alle ikke sådan og mange undersøgelser viser, at der er en stigende lyst og interesse i at læse i Bibelen og øge kendskabet til hele Bibelen.
Det vil vi gerne som fællesskaber – både nationalt og lokalt hjælpe på vej ved en mulighed for at læse Bibelen sammen. For når det kommer til at læse hele Bibelen, beskriver det afrikanske ordsprog nok rammende virkeligheden for mange: ”Hvis du vil gå hurtigt, gå alene. Hvis du vil gå langt, så gå sammen.” Derfor lancerer vi som en del af Acts2Movement – Tro i Bevægelse en app, som giver dig en læseplan, hvor du vælger mellem to spor og læser et eller to kapitler om dagen. På app’en bliver du koblet sammen med andre, der læser, og I kan hjælpe hinanden med at holde fast, opmuntre hinanden og dele gode og svære erfaringer.
Læseplanen starter 30. august. Vi informerer om det nu, så du kan forberede dig og få andre i menigheden og i din omgangskreds med på det. Hør Michael Frost fortælle om app’en i denne video. (4 minutter).