Landskonference 2020 og ledelsesvalg
20/05/2020
Vi er i en unormal situation pga. Corona-krisen. I vores regelsæt står, at Landskonferencen normalt afholdes i to samlinger. Da vi har måttet aflyse sommerstævnet og er i en særdeles unormal situation, har Ledelsen fastlagt, at landskonferencen 2020 afholdes i én samling den 7. november 2020 kl. 10-17 forventeligt i Apostolsk Kirkecenter i Vejle. Vi tager det forbehold, at hvis afstandskrav vil betyde, at vi ikke kan være i Kirkecenteret, må vi finde et andet mødested.
På landskonferencen 7. november skal dagsordenen indeholde alle landskonferencens dagsordenpunkter.
På valg til BaptistKirkens ledelse er Per Beck (formand) og Vibeke Dalsgaard og Kio Awi (ledelsesmedlemmer).
Vibeke Dalsgaard og Per Beck er villige til genvalg, mens Kio Awi ikke ønsker valg. Indstilling af kandidater til valg (herunder indstilling af kandidater, der er villige til genvalg) skal være Sekretariatet i hænde senest 25. september 2020.
Forslag, der ønskes behandlet på landskonferencen, skal være Sekretariatet i hænde senest 7. september 2020.